Herunder kan du læse mere om tildeling af essentielle mikromineraler i bolusform til får. De seks mikromineraler er: zink, jod, kobolt, selen, mangan og kobber.
Hvorfor give mikromineraler til får?
I modsætning til makromineraler som calcium, magnesium, fosfor m.fl. er drøvtyggere ikke i stand til selv at regulere deres behov for mikromineraler. Da græs og korn ofte har et lavt indhold af en eller flere mikromineraler, er det blevet almindelig praksis at sikre får og lam en optimal forsyning med mikromineralerne zink, jod, kobolt, selen og mangan samt kobber til visse fåreracer i form af en bolus. Mangel på øvrige mikromineraler er kun sjældent begrænsende for dyrene. Derfor er fokus rette mode de seks essentielle mikromineraler.
Salt og mineraler til får
Når du holder får, bør du ikke undervurdere fårenes behov for mikromineraler. For mange fåreavlere er det almindelig praksis at tildele mineraler via en slikkesten, en slikkespand eller som granulerede mineraler i en krybbe eller drysset over foderet. På trods af de gode intentioner, skyder disse løsninger ofte forbi målet. Når det kommer til mikromineraler er det nemlig umuligt at styre og kontrollere det enkelte dyrs optagelse ved brug af slikkesten, slikkespand og granulerede mineraler.
Som fåreavler gennem mere end tyve år benytter jeg (Lene Baunbæk, indehaver af Agromix) følgende kilder til at dække fårenes behov for salt og mineraler:
- Salt via slikkesten bestående af ren salt. Tilgængeligt året rundt på marker og i stald.
- Makromineraler via granulerede mineraler tilgængelige til fri afbenyttelse med jævnlig supplering, så mineralerne altid er friske.
- Mikromineraler via bolus med zink, jod, kobolt, selen og mangan. Derudover supplerer jeg med en ren kobberbolus ved udbinding i foråret, da mine Zwartbles har gavn af et ko.
Slikkesten baseret på ren salt, og granulerede makromineraler placeres i nærheden af fårenes vandforsyning eller hvor fårene samles. Ved at slikke på saltstenen kan fårene fint forsyne sig med den nødvendige mængde salt. De kan imidlertid ikke forsyne sig med den nødvendige mængde makromineraler, hvis de skulle slikke sig til dem. Derfor giver jeg makromineraler i granuleret form. Det lille trug med makromineraler suppleres med friske makromineraler 1-2 gange hver uge. Små mængder ad gangen.
Mikromineralerne zink, jod, kobolt, selen og mangan (samt kobber) tildeler jeg ved hjælp af bolus. Ved at bruge bolus sikres hvert enkelt får en optimal daglig forsyning med mikromineraler hver dag året rundt. Herunder kan du læse mere om tildeling af mikromineraler ved hjælp af bolus.
Mikromineraler til moderfår
Som fåreavler er der særligt to perioder, som fortjener ekstra opmærksomhed ift. at opnå gode resultater. Nemlig løbeperioden og læmmeperioden. Forud for løbning og læmning bør moderfårene være velforsynede med mikromineraler. Dette opnås bedst ved anvendelse af bolus!
Til moderfår og lam over 40 kg. anvender jeg produktet EnduraBol (uden kobber), idet der om nødvendigt kan suppleres med en kobberbolus. Begge bolus har en virkningstid på ca. seks måneder. Du behøver derfor kun at give bolus til dine moderfår to gange årligt for at sikre dem en optimal forsyning med mikromineraler. De optimale tidspunkter for tildeling af bolus er henholdsvis to måneder før løbning samt en måned før læmning.
Der er flere fordele ved at forsyne sine moderfår optimalt med mikromineraler i form af bolus:
- Tydeligere brunsttegn (hvilket giver kortere løbeperiode og dermed læmning over en kortere periode).
- Kraftigere brunst (hvilket for visse fåreracer giver flere lam samt færre tomme moderfår).
- Mere livskraftige nyfødte lam
- Bedre tilvækst på lam under diegivning, da fårets mælk indeholder høje niveauer af de essentielle mikromineraler.
Mikromineraler til lam
Når moderfårene er optimalt forsynet med mikromineraler, får lammene tilstrækkelige mængder mikromineraler via mælken, så længe de dier.
Når lammene er to måneder gamle, øges deres græsoptagelse i takt med at fårenes mælkeydelse falder. På dette tidspunkt står lammene således overfor en kritisk periode set i forhold til mikromineraler. Niveauerne af kobolt og selen er særligt lave i græs. Mangel på disse to mikromineraler medfører, at lammene har svært ved at udnytte energien og proteinet i græsset optimalt.
Du kan opretholde lammenes tilvækst ved at give dine lam en bolus bestående af mikromineraler. For at kunne tage imod en bolus skal lammene dog have opnået en vægt på mindst 40 kg! Indtil da kan du med fordel drenche dine lam med produktet Pardevit E. Mikromineralerne i Pardevit E virker omgående, og har en virkningstid på op til en måned. Pardevit E kan derfor ofte anvendes som en problemløser, hvis et får eller et lam falder bagud.
Der er flere fordele ved at forsyne sine lam optimalt med mikromineraler. Den største fordel er, at lammene får en bedre tilvækst. Bedre tilvækst medfører, at dine lam hurtigere opnår den ønskede slagtevægt samt at gimmerlam til avl hurtigere opnår den ønskede vægt forud for løbning.
Virkningstid på bolus og Pardevit E
Produkterne EnduraBol med eller uden kobber har en virkningstid på ca. 6 måneder.
Vores kobberkapsler til får/lam har også en virkningstid på ca. 6 måneder.
Pardevit E, der indgives oralt med drench, har en virkningstid på op til 1 måned, – men virker her og nu!
De fire essentielle mikromineraler og hvad en mangel heraf betyder
Kobolt er et nødvendigt mikromineral for drøvtyggere ift. dannelse af B12 vitamin, der er afgørende for udnyttelsen af energien i foderet.
Jod er afgørende for fårets frugtbarhed omkring ilæmning samt lammenes trivsel efter læmning.
Selen styrker et stærkt immunforsvar, idet Selen fungerer som antioxidant, og dermed støtter sundhed, råmælkskvalitet og lammenes vitalitet.
Kobber reducerer risikoen for svajryg midt i drægtigheden, og afhjælpe desuden kobbermangel i områder med lavt kobberindhold i jorden eller et højt niveau af jern, svovl eller molybdæn. Kobber indgår i mange enzymer med en række forskellige funktioner bl.a. i dannelsen af bindevæv og røde blodlegemer. Derudover indgår kobber i det enzym, der giver farve og styrke til hår og pels. Kobbermangel kan være svært at få øje på, da fårene er i stand til at bruge af det kobber, der er lagret i leveren. Når depotet i leveren er udtømt, kan kobbermangel medføre stor økonomisk skade. Kobbermangel resulterer i nedsat immunitet og dårlig reproduktion. Hvis der ikke sættes ind, kan kobbermangel føre til halte dyr, anæmi, vægttab, diarre og i yderste konsekvens dødsfald. Rødlig misfarvning af sorte får eller får, som går med vinterpelsen henover foråret og sommeren, kan være tegn på kobbermangel. Et mere ekstremt stadie af kobbermangel kan give såkaldte “kobber briller”, hvor hårene rundt om øjnene mister pigment.
Sådan indgiver du bolus
Bolus indgives oralt gennem fårets mund. På videoen herunder kan du se hvordan!
Sproget på videoen er på engelsk.
Se video vedr. tildeling af bolus, tryk her for video.
Agromix mikromineraler til moderfår:
· EnduraBol Sheep uden kobber
· EnduraBol Sheep med kobber
· Tracesure kobberbolus til får
· Pardevit E (flydende mikromineraler)
Agromix mikromineraler til lam:
· Tracesure kobberbolus til lam
· Pardevit E (flydende mikromineraler)